Dine fordele ved vores online kunstgalleri
En af de allerstørste fordele for dig som kunstner er, at du kan koncentrere dig om din kunst, så koncentrerer vi os om dine kunder. Det er måske sådan lidt firkantet sagt, men det kræver faktisk kun en lille indsats fra dig.
På din helt egen kunstnerprofil kan du for eksempel skrive lidt om dig selv. Ved at sætte ord på dig selv og din kunst, rammer du nemlig endnu flere potentielle kunder. For når vi køber unikke kunstværker, føles det rart at vide en lille smule om den kunstner, der er ophavsmand til den kunst, vi køber.
Du skal finde de værker, som du vil have vist på vores online galleri. Du skal finde en pris på dem og tage et billede, så de besøgende på siden kan visualisere dit værk i deres hjem. Der er ingen begrænsning på det antal værker, du kan lægge ind i galleriet.
Du bliver helt automatisk adviseret, når en kunde køber et af dine værker. Her kræver det lidt arbejde fra dig, for du skal sende værket til kunden. Men det er altid den slags arbejde, man som regel nyder.