0

Køb god kunst til virksomheden

Inspiration til køb af kunst til din virksomhed

Her får masser af god inspiration til køb af kunst til din virksomhed. Du kan også læse om de skattemæssige regler, der findes på området og som faktisk gør dig i stand til at trække den kunst, du køber til din virksomhed fra - under visse forudsætninger.


Du får også brugbare hints til at købe god og unik kunst, der ikke nødvendigvis behøver at koste dig en formue. For det er ofte det, der er det største problem, når vi skal indrette vores lokaler. At finde god kunst til rimelige penge, så budgettet ikke er brugt på et enkelt maleri, som nemt kommer til at se lidt ensomt ud på et stort kontor.

Indret din virksomhed med passende kunst

Der ligger mange fordele i at have god kunst på væggene i din virksomhed. Men der skal være tanke bag, for den kunst du udsmykker med, skal understøtte virksomhedens holdninger og værdier.


Kommer der kunder og forretningsforbindelser i din virksomhed, skal du være ekstra opmærksom på den brandingværdi, der ligger i at vælge lige netop den form for kunst, der passer til din virksomheds image.


Det betyder, at du ikke kun skal vælge kunst til din virksomhed med hjertet, men også med hjernen.  For det er ikke sikkert, at den form for kunst du vil købe til privaten, er den samme form for kunst, der passer til din virksomhed.


God kunst er nemlig defineret af os selv og vores individuelle præferencer. Derfor kan det være en god idé at tage udgangspunkt i din virksomhed, for her igennem at finde et tema i den kunst, du hænger på væggene. Den skal nemlig helst være til glæde for alle, der kommer i din virksomhed og til gavn for dig og din virksomheds image.


Man kan for eksempel sagtens tænke sig, at et arkitektfirma vil vælge én form for firmakunst, mens en frugt og grønt grossist vil vælge en en anden.

Inspirér dine medarbejdere med kunst på væggene

Der er ingen tvivl om, at velvalgt kunst kan virke inspirerende på dine medarbejdere. Den kan fremme både kreativiteten, produktiviteten og den generelle arbejdsglæde.


Det er bevist, at et velindrettet, fysisk arbejdsmiljø er gavnligt for dine medarbejderes velbefindende. Det er med til at mindske antallet af sygedage og med til at fremme positivitet og glæde.


Ved at fuldende din virksomheds udsmykning med god og velvalgt kunst, tilføjer du endnu mere godt til positivlisten.

Hvilken form for kunst passer bedst i virksomheder?

Det er svært at kæmme alle virksomheder over en kam, når det kommer til firmakunst. Men der er dog en fællesnævner, der gælder for langt de fleste brancher.


Den kunst du vælger, bør sende glade og positive signaler. Den skal skabe en god stemning for både dig selv, dine medarbejdere, dine kunder og hvem der ellers har sin gang i din virksomhed.


Forskellige farver sender forskellige signaler, det samme gør intensiteten eller mængden af de forskellige farver. Den gode og inspirerende firmakunst kan sagtens være farverig, både med stærke farver eller med blidere farver. Det kommer helt an på, hvad du gerne vil signalere.


Det kan være en god idé at holde sig fra den meget dystre og mørke kunst, den provokerende kunst og kunst der afbilleder nøgenhed. Ikke fordi der er noget galt med disse former for kunst, men fordi de lettere kan komme til kan sende de forkerte signaler, som måske ikke lige gavner din virksomhed.


Et sikkert hit er de abstrakte malerier. Et abstrakt maleri kan langt de fleste finde glæde og inspiration i. De abstrakte malerier er til stadighed interessante i den forstand, at vi hver især ser noget forskelligt i de abstrakte motiver.


Malerier med motiver er også en god mulighed, så længe de sender de sender de signaler, du ønsker. Vælg motiver der passer godt til din virksomheds image og farver, der gør det samme.


Som udgangspunkt kan du naturligvis vælge lige den form for kunst, som du synes passer bedst til din virksomhed. Så længe den er respektfuld i den branche, som du arbejder i. Hvis du tager udgangspunkt i, at din firmakunst skal bestå af

  • Positive signaler
  • God energi
  • Glade farver
  • Passende motiver
  • Imageforstærkende indhold

så kan du umuligt gå helt galt i byen.

Køb af unik kunst til virksomheden er fradragsberettiget

Du kan faktisk fradrage den kunst, du køber til din virksomhed. Det giver dig en endnu bedre forudsætning for at finde noget, der passer til din virksomhed. For enten kan du få mere kunst for det beløb ,du har afsat til formålet eller du kan spare penge.


I forhold til vores skattelovgivning, kan man faktisk slet ikke fratrække eller afskrive udgifterne til køb af kunst. Det kan man ikke, fordi værdien af et kunstværk normalt ikke forringes. Men for at støtte kunstnerne har man indskrevet et helt specielt regelsæt, som under visse betingelser giver virksomheder ret til at fratrække udgiften.

Betingelser for at kunne fratrække udgifter til dine kunstkøb

Det er et krav, at du køber unik og original kunst og at der er tale om et førstegangskøb. Du kan altså ikke købe kunst, som har været solgt tidligere. Du kan købe originale, billedkunstneriske værker - altså malerier, skulpturer, fotografisk kunst, grafik, installationskunst og lignende.


For grafisk og fotografisk kunst gælder det desuden, at de skal være nummererede og signerede af kunstneren og kun fremstillet i det, der kaldes et begrænset oplag.


Du skal købe kunsten direkte fra kunstneren eller fra et galleri, der har kunstværket i kommission. Du kan ikke få fradrag for kunst, der er fremstillet af og købt fra et familiemedlem eller på anden nærtstående med dig.


Afskrivning foretages efter de samme principper som er gældende for inventar. 

Indkøb af årlig kunst for et beløb på kr. 30.000 eller mindre (2021) kan straksafskrives. Køber du kunst for et beløb der overstiger kr. 30.000, kan du afskrive efter saldometoden, altså med maksimum 25% årligt. På det tidspunkt, hvor det resterende beløb er mindre end kr. 30.000, kan du afskrive resten på en gang.

 

Lovgivningen omkring kunstnerisk udsmykning af virksomheden og køb af kunst til virksomheder findes i afskrivningslovens paragraf 44A og 44B. Har du lyst til selv at kaste et øje på dem, kan du finde dem her 

 

Køber du kunst efter ovenstående retningslinjer, kan du også fratrække momsen i dit momsregnskab. Det gælder både for den fulde moms og for kunstnermoms, i de tilfælde hvor din faktura indeholder denne form for moms.

Sådan finder du det største udvalg til de bedste priser

Det kan være en dyr fornøjelse at lede efter den gode kunst til din virksomhed. Sev om du har mulighed for at trække dit køb fra i skat, kan dit udvalg være stærkt begrænset af dit budget.


Der findes heldigvis flere muligheder for dig, hvis du gerne vil erhverve dig god kunst til rimelige priser. Du kan lave aftale om at besøge lokale kunstnere i din nærhed. Her vil du måske kunne finde den form for kunst, som skal pryde lokalerne i din virksomhed.


Det kan dog være, at du skal omkring flere besøg for at finde den stil, som du er på jagt efter. Det kan også være lidt problematisk, at du kun ser en enkelt kunstners udvalg ad gangen.


Det bliver mere og mere populært, at købe kunst på nettet. Det kan du gøre via et online galleri - eller et virtuelt galleri - som det også kaldes.


Fordelen ved disse gallerier er, at du møder et stort og bredt udvalg inden for flere former for kunst. Er du specielt på udkig efter malerier, finder du dem i mange forskellige stilarter. Det giver dig en perfekt mulighed for at vælge det eller de malerier, du ønsker at smykke virksomhedens vægge med, blandt et langt større udvalg.


Desuden har online gallerierne mulighed for at præsentere dig for både helt unik - og dermed fradragsberettiget - kunst fra masser af  talentfulde og dygtige kunstnere i hele landet. Det er ikke dem alle, der kan leve af deres kunst alene, det er heller ikke sikkert du genkender deres navne. Til gengæld får du lækker, unik kvalitetskunst til priser, der ikke vælter dit budget.


Du kan for eksempel starte din søgen efter god firmakunst lige her