Jeg følte mit endelige kald for kunsten for små 5 år siden, hvor jeg startede med at male, det var famlende i starten, men jeg fandt hurtigt min stil og hvad mit kald skulle bruges til.
Jeg fik for små 40 år siden lagt mit personlige horoskop, som jeg fandt for nogle år siden i gemmerne, og der stod bl.a. at jeg skulle beskæftige mig indenfor kunst eller kreativitet, det syntes jeg er rigtig sjovt at se, her så mange år efter og når jeg så rent faktisk er kommet igang med kunsten, sådan kan skæbnen gribe ind i ens liv, uden man tænker over det.
Jeg slapper af, hygger mig, får ny energi og ladet batterierne op, med at male og det giver mig ny energi og livsglæde, at se farverne på lærredet.
Jeg har tidligere bl.a. arbejdet idenfor IT branchen gennem rigtig mange år, bl.a. med kundeservice, support, management og ledelse, indtil nogle fysiske skader satte en stopper for min karriere i denne branche.
Jeg maler altid ud fra mit hjerte, derfor er mine malerier forskellige i både form, farver og figurer, du vil altid kunne relatere til et eller andet, når du studerer og kigger nærmere på mine værker, de fortæller allesammen en ny historie, alt efter hvilke øjne der kigger på dem, det gør mig glad at mennesker der kigger på mine malerier, allesammen får en ny og forskellig historie ud af at se på værket.