Jeg er dybt fascineret af Grønland: Den rå, storslåede og eventyrlige natur. Modspillet i det skrøbelige og meget kraftfulde, teksturen og farverne i klipperne, isen, sneen og vandet.
Mine oplevelser fortolker og formgiver jeg i ler, voks eller is, der fungerer som udgangspunkt for en støbeform. Heri støbes glasset, der efter brænding, saves, slibes og poleres. En proces, der kan tage flere uger.
Mit kunstneriske virke:
Jeg har arbejdet med glas og smykker siden 1998, hvor jeg blev uddannet på Seminariet for Kunst & Håndværk, Kerteminde.
I efteråret 1997 slog jeg mig alene på støbeteknikker, en metode der kræver tid og tålmodighed, inden man er gennem alle processer. Men det endelige resultat er til gengæld uforligneligt.
Jeg laver store glasskulpturer på op til 20 kg. der vil gøre sig godt i såvel private hjem som i firmaer.
Men også mindre og små skulpturer i glas og/eller bronze.
Personlige data:
Født 1969
Bosiddende på Fyn siden 1993
Gift
Uddannelse:
Seminariet for Kunst & Håndværk, Kerteminde 1998
Efteruddannelse/ Masterclasses
Petr Stacho
Cristina Zanotti
Joseph Cavalieri
Richard Saaby
Jørgen Markvad
Vibeke Skov