Minimalistisk keramik.
Under navnet Kalabas Keramik laver jeg en del forskellige slags brugskunst. Fælles for det hele er minimalisme, en kærlighed til lerets egenskaber og egenæstetik. Desuden er det hele håndbygget. Jeg opdeler min virke i følgende emner/overskrifter
Vandingspotter
Hængepotter/potter
Spiringssystemer
Service
Lamper
Raku
Vandingspotter/hængepotter/potter og spiringssystemer:
Jeg leger med lerets egenskaber som vandtransportør. Ved at vælge den rette type ler og brænding kan leret være mere eller mindre åbent for vand. Denne egenskab bruger jeg når jeg laver vandingskrukker til højbede og store krukker, hængepotter, urtepotter samt spiringssystemer.
Bæredygtighed og økologi er to af mine kerneværdier og derfor står det mit hjerte nært at skabe produkter der spiller overens med dette. Ofte kan man nemt finde vandingsanlæg, urtepotter, spirekasser m.v. i plastik, hvilket ikke er godt for miljøet. Keramiske emner i haven og naturen er en giftfri og bæredygtig måde at tilføre en æstetisk og praktisk funktion.
Mit æstetiske udtryk er bart og råt, da jeg finder lerets og naturens egne farver og struktur fascinerende og smukke. Formen jeg tager udgangspunkt i er frugten Kalabas. Den har i tusinde år i sin tørret form fungeret i som vandkrukke, skåle, musikinstrumenter m.v. i Afrika og gør det for den sags skyld stadig. Kalabassen er i familie med græskaret og har med sin runde form en optimal form i forhold til afgivelse af vand til omkringlæggende jord når den graves ned. Der er minimal fordampning til luften gennem den smalle hals, samtidig med et stort overfladeareal i selve kroppen. Lerets porøsitet muliggøre vandets diffusion i retning af det mindst vandholdige sted, nemlig den tørre jord i højbedet og derved tilføre vand til de planter der gror heri. Denne type vandkrukker i uglaseret lertøj har ligesom kalabassen været brugt i Afrika til vanding af buske m.v. i mange år. Jeg har ikke opfundet noget nyt, men jeg har bragt en gammel Slow Living metode fra Afrika til Odense. Her ønsker jeg at videreudvikle brugen af denne metode til at omfavne det moderne, grønne, urbane liv på en bæredygtig måde, mens ånden i Slow living bevares.
Service:
jeg laver kopper, skåle, tallerkner m.v. der køre i det samme æstetiske spor men af stentøjsler i stedet, for at gøre det mere holdbart og vandtæt. Stentøj har også nogle helt fantastisk smukke overflader og muligheder som jeg gerne vil bibeholde og fremhæve hvilket er grunden til at jeg bruger minimal glasur
Lamper
Jeg er fornyeligt begyndt at lave lamper. Det startede med simple lamper til at hænge over planter med særligt vækstlys i. Men jeg blev grebet af lerets form og mere ekspressive lamper fandt vej ud af hænderne på mig. De er blevet til hængende skulpturer der så også har den funktion at de kan give lys. Lamperne, ligesom de fleste andre af mine ting er håndbyggede og derfor er der aldrig to der er ens.
Raku
Denne teknik fascinere mig fordi den er så barsk og stadig så skrøbelig. Jeg bruger igen ikke meget glasur men dekorere hellere overfladen ved at bruge naturmaterialer og reducering til at skabe det ønskede udtryk