0

Multikunstner Vivi Bendixen

Kunst i flere genre

Vivi Bendixen er en ægte multikunstner. Hun er nemlig både kunstmaler og keramiker. Vivi maler både semi-abstrakte og abstrakte malerier og former skulpturer i stentøj. Vivi har allerede fra de tidlige teenage år arbejdet med sin kreative side og udforsket alle mulige forskellige materialer. 


Vivi Bendixen er født i 1957 og er oprindelig uddannet kok, som jo også er et kreativt fag. I løbet af årene har hun arbejdet med mange andre ting og i mange forskellige brancher. I 2004 bankede kreativiteten dog så voldsomt på døren, at valgte at skrue ned for timer i erhvervslivet og i stedet tage kurser på både Århus Kunstakademi og på Randers Kunstskole.


Hun har nu, efter mange års eksperimenteren, fundet sin rette hylde med sin farverige og voluminøse abstrakte malerkunst og med sine minimalistiske, rolige og favnende skulpturer. For Vivi Bendixen er naturen både den primære inspirationskilde til hendes kunstværker og den er samtidig helt uundværlig for hendes velvære og positive sind. 


Vivi afholder også kreative kurser, workshops og foredrag om kunst. Hos Nordisk Kunst sætter vi pris på Vivi Bendixens flotte værker, både indenfor maleriet og keramikken.

Læs Vivis egne ord om inspirationen og drivkraften bag hendes kunstværker herunder

Jeg er kunstner på deltid. Det giver mig en nødvendig økonomisk uafhængighed, så min kunst  til enhver tid kan laves med hjertet. En frihed til at skabe, uden at skulle tænke økonomiske tanker - det bremser nemlig min kreativitet.

Min malestil har været meget svingende igennem flere år. Jeg har arbejdet mig igennem flere forskellige stilarter, uden rigtig at kunne finde min rette plads. Mit kunstneriske ståsted i keramikkens verden fandt jeg for mange år siden og det fungerer rigtig godt for mig. Mit kunstneriske ståsted er ikke kommet helt så let i forhold til mine malerier. 

Jeg mistede min mand i 2019 og valgte at flyttet fra den kæmpe gård, der var vores fælles hjem. Jeg landede på lige nøjagtig den plet, jeg altid har drømt om - et skønt sted med udsigt over vandet ved Randers Fjord. Her fandt jeg stille og roligt ind til mig selv og min kunst, ved at give mig selv lov til at få en masse ro.

Nu kunne jeg pludselig mærke, hvad der var rigtigt for mig. Den velkendte, abstrakte stil, som jeg tidligere i livet var glad for. Jeg leger og eksperimenterer mig frem i malerierne, jeg kender ikke til det færdige resultat, når jeg går i gang. Jeg skaber helst malerierne ude i naturen, hvis vejret tillader det. Ellers maler jeg i min pavillion med udsigt til vandet og naturen. Jeg elsker at være i et med naturen, hører fuglene synger eller bare nyde udsigten ud over fjorden, det er her jeg finder roen til at skabe kunsten.

Jeg sætter stor pris på, at min kunst kan få mennesker til at finde roen i sig selv ved at fordybe sig i mine abstrakte malerier eller bliver mindet om at tage det roligt ved at kigge på mine skulptur. Når jeg kan glæde andre, så bliver jeg også glad, uanset om det er folk der køber min kunst, deltager på et af mine keramikkurser eller venner og veninder som jeg laver andre ting med.

I dag har jeg det utrolig godt og er bare taknemmelig for mit liv og mit skønne nye sted, hvor jeg for alvor har fundet roen i mig selv og den skønne natur lige uden for døren, der gør mig i stand til at skabe den kunst, jeg elsker. Når man har prøvet at miste alt, så tror jeg man værdsætter livet endnu mere.

Naturen er det, der har fået mig til at være, hvor jeg er i dag - nemlig taknemmelig for livet.

Gå direkte ind og se Vivis flotte og store udvalg i vores online galleri lige her.