I mine poetiske, figurative billeder er kunsten for mig at ramme noget universalt for følelsen, så beskueren
genkender den ud fra hvad han/hun har med i bagagen af de forskelligartede oplevelser, der former
mennesker. Det kan være længsel, sorg, melankoli, generthed, henførthed, drømme, samhørighed,
kærlighed, erotisk inderlighed, ensomhed, sårbarhed. Jeg forsøger at male disse følelser så tydeligt i mine
malerier,så der bliver tale om en emotionel kommunikation mellem beskueren og mig, som skaber af
værket i kraft af den spejling, som netop foregår. –
Man vil gerne have vidner til sit liv. –
Det maleriske udtryk er for mig et sprog. Som produkt er det i sig selv ingenting værd hvis ikke
læreprocesserne i at udtrykke mig malerisk og andres oplevelse af mine billeder, er så mangfoldige, at jeg
får lyst til at afprøve og udforske nye stemninger og teknikker, som også andre kan spejle sig i. Det sker, når
jeg deler min kunst med andre, for DETTE ER FOR MIG SKABERGLÆDE.