Autodidakt Kunstnerinde ... Akrylmalerier.
Livet er skønt, tragisk og vidunderligt fyldt af alle former og farver...hvis vi evner at rumme det. Eller bare lade det være, lade det flyde. Og måske er det, som opleves som kaos, kimen til nyt liv.
Det, som driver mig til at udtrykke mig på lærredet, er glæden ved, at livet har potientiale til at give os så meget mere end vi regner med.
Jeg maler fordi livet strømmer igennem mig og det vil have et udtryk. Det er oftes bedst, når jeg ikke bevidst styre det. At det bare er og vil ud. Livet er i nuet og kun der. Der ligger skaberkraften. At være tilstede i nuet er dog et forhindringsløb mellem fortids og fremtids tanker. Men det at male er en støtte i at være i nuet, uden omtanke, med ren fokus på instinktive impulser nu... og glæden i at sætte sig selv fri og være lige her, nu er drivkraften.
Udsigten, fra der hvor jeg står, får mig til at tro, at universet formet af regler, som sprænges igen og igen, således at kaosset kan skabe kimen til udvikling og nyt liv. Det utrygge, det fremmede, det som vi frygter, er måske nøglen til nyt liv.
At vove at springe ud i noget nyt, er at vove er at leve og udvikle sig. Vækst, kimen til liv og udvikling, ligger ikke i det perfekte. Livet opstår i det uperfekte. Perfect is overrated.
Når jeg maler, er det et forsøg på at komme i kontakt med mit indre energiske barn, mit autentiske frie “jeg”. I maleriet forsøger jeg at skabe balance og samtidig være ubundet fra “kunstens regler”... i et forsøg på at gøre udtrykket energisk tiltrækkende og frit flydende.
At male er at give plads til det som jeg i første omgang oplever som kaos. Lade det flyde, indtil det pludselig føles færdigt. Det, at give slip på kontrollen, er en kunst i sig selv.
De vildeste og mest fantastiske ting sker, fx når man evner giver slip og være fri til at følge sit hjerte.
Marianne Marquardt Art
