Maleri - fordybelse og refleksion
Jeg elsker visualiseringer - billeder med et twist.
Mit arbejdsliv er og har hele tiden været indenfor folkeskolen, fri- og efterskoleverdenen med ledelse i fokus. Jeg er optaget af ledelse og er optaget af at se andre og andres perspektiver - en oprigtig nysgerrighed på, hvordan verden ser ud, hvis du stiller dig over i den andens sko.
Inspireret af det indianske ordsprog. "Før du kan forstå en mand, må du vandre en mil i hans mokkasiner".
Penslerne finder jeg frem i weekenderne og ferier - og af og til i hverdagen. Jeg har malet siden 1990, hvor jeg startede på seminariet. I løbet af årene har jeg eksperimenteret, og været på flere kurser for at udvikle faglighed, maleteknikker og for at finde inspiration i det kreative fælleskab.
Mine malerier er malet med akrylmaling - jeg ønsker at give iagttageren mulighed for selv at skabe historien om billedet. Andre af mine malerier er en visualisering af mine små "blitz" af hverdagen - på arbejdet, på golfbanen, i bylivet, i skoven ....